TIL ÆRE FOR

GRETHE MARIE JOHANSEN.

Min mor er født i vrå 3.3-1924.født Grethe Marie Jensen.

Hun er den ældste at 7 søskende 5 piger 2drenge ,hvor den ene dreng døde ved fødslen.

Min morfar Ejner Jensen var gift med Helga Dusine, Jensen

Hvad jeg selv husker, er det jeg oplevet og fået fortalt, så mit træ, har ikke korrekte oplysninger.

Min morfar var vendelbo, jeg ved at han arbejdede på forskellige gårde som karl,

 og det må være sådan han mødte mormor, hun var pige på gårdene, malkede og passede hus og børn.

Ja det var hårde tider ,for de gamle den gang.

De arbejde sådan i nogle år , men da mormor bliver gravid med min mor, beslutter de sig for at finde egen bolig,

 men må stadigvæk arbejdet hårdt.

De beslutter at få deres egen gård et sted i Jylland ,

 og der lever de så i nogle år før de tager til sjælland.

Min mor måtte hjælpe til da hun blev større, passede arbejde og sine søskende og hjalp til på gården.

 men tiden var også sådan, at det ikke gik på gården og de måtte flytte.

 Min morfar og mormor måtte finde på noget nyt , for nogle af de små blandet   to af mine mostre var tit syge og ingen viste hvad de fejlede, min mormor skrantede også.

De flytter til Valby ved Købehavn.

Min morfar arbejde på havnen i en del år og tiden gik bedre for dem indtil den dag hvor min morfar kommer ud for en alvorlig ulykke ,

 hvor han mister det meste af sit ene ben. Det var jo katastrofalt, for hvad skulle der nu ske?

Jeg ved ikke hvad der sker efter ulykken,

 men jeg voksede op med, at vi besøgte dem på de forskellige gårde på sjælland. Det var jo livet for os unger at komme på ferie hos mormor og morfar.

Min mor har altid arbejdet hårdt og meget, så vi kunne få tøj og mad, hun strikkede meget til os unger.

 Jeg vil ikke sige vi var fattige, men jeg ved hvor hårdt det var for min mor og far.

 De havde jo alle "efterdønningerne" fra krigen.

Jeg husker at vi kunne mærke, hvor svært det var, at skaffe tingene til hverdagen.

 Jeg husker vi havde et isskab, hvor vi unger gik til ismejeriet med slæden, for at hente is.

Vi måtte aflevere mærker til mælk, da jeg jo var ret lille.

 Min far var på havnen for at samle koks til varmen, og sådan var det en hård tid.

Min mor havde nogle gange 2-3 jobs ad gangen, vaskede trapper og gjorde rent mm.

Jeg husker også de gode 60´Erene, hvor vi fik tv, nyt hjem, nyt tøj -

ja, alle de ting der gjorde livet lidt lettere for min far, mor og ikke mindst os unger.

Min mor og far har altid måtte knokle for det hjem de gav os.

Sådan gik det igennem årene, indtil min mor fik en  diskosprolaps ,

 den måtte hun døje med, i lang tid og med mange smerter, indtil hun blev opereret.

Jeg husker, at det igen var en hård tid, det var igen småt med pengene.

 Vi unger var jo ved at blive voksne og krævede mere.

Vi måtte hjælpe til med mange ting, hvad vi ikke altid syntes var lige sjovt,

 hvilket jeg godt kan se i dag, var tarveligt over for min mor. "undskyld"

Sådan er man jo, der var andre ting der er sjovere i livet når man er ung..

Jeg husker ikke om min mor kom i arbejde igen, men hun tog sig af os og vores hjem.

Da vi fik børn var hun der altid, hjalp med at passe vores børn ,

hvis man ringede til mormor så var hun der!

Jo - min mor var en god mor, mormor og farmor.

 Hun gjorde hvad hun kunne formå efter omstændighederne.

Jeg tror min mor sled sig selv op igenemmen årene.

Hun ofrede sig selv, især da min far blev ramt af en blodprop og ikke kunne arbejde mere.

 Ej heller kunne han køre bil, hvad de ellers havde meget glæde af i mange år.

   Livet gik lige i stå i en del år.

 Min mor var bange for, at der skulle ske mere med min far som var blevet passiv.

Men livet gik jo videre, de opnåede, at gå hjemme begge to, i ca. 25 år hver eneste dag..

 Hvor mor klarede hjem, rengøring, sine børn, børnebørn og far.

Det har nok ikke altid været godt, men de elskede hinanden og når de sagde for livet, var det for livet .

Min mor begyndte at skrante i de sidste år hun levede.

 Hun kunne ikke klare sit hjem så de fik hjemmehjælp.

 Hun blev meget stresset, nervebetonet og fik mange piller.

Min mor faldt og brækkede lårbenet, hun måtte på sygehuset, men - hvad med far? han var altid i hovedet, får han nu mad osv. , Jo, hun bekymrede sig meget.

Min mor formåede at samle familien, til min far 80års dag og til deres guldbryllup.

Deres hjem var samlingspunktet for alle familiens venner, hvilke de havde mange af.

Mor kom da videre, men lige pludselig gik det stærkt ned af bakke i 1998 og ´99, især de sidste mdr. der var tilbage.

Hvad der ikke var nogen der havde regnet med, var at min far blev syg i december måned og kom på sygehuset.

 Jeg tror at det var der hun knækkede sammen. For, hvor længe havde min far tilbage?

Min mor blev rigtig syg, klarede dog dagene, men det stod dårligt til.

Ingen kunne vide, at min mor skulle sige farvel den 24-12 -99. Min mor kunne ikke mere indlagt kl. ca14.00

på dette tidspunkt anede ingen uro "" vi troede at nu var hun der og der ville blive taget hånd om vores mor.

vi alle også at der var tage hånd om den begge to mor og far min bror Jørgen skulle jo holde jul sammen

på hospitalet . mens far og min taler sammen etagen under kæpper man med min mor

kl. 17,15 går min mor bort ,

VI  tog til hospitalet og sagde  farvel til min mor og tog min far med hjem

til kindvig . men mad blev der ikke så meget af , vi måtte jo få aften til at gå på den bedste måde

Men vi alle var enige om at det  trods alt var en smuk dag at dø.

Det var meget hårdt at skulle stå 17 dage efter i samme kirke og samme

familie venner og sige farvel til min far , min kære bror John, klare så

mange ting holdte den smukste tale som han også gjorde for vores mor

jeg takker mine brødre at jeg har jer . søs.

Det var lidt om min mor,

det er min fortælling , om min kære mor.

jeg tænker tit og savner meget hilsen din datter Jytte

Efter Mæle.

Den 12-7-2008

Min moster.

Asta  Jensen

Er gået bort efter  kort sygdom forløb , moster var et dejligt menneske Som vi alle holdt af.

 Min moster har været meget syg i hele sit liv , med mange  ned tuer og opture, men genvandt altid humøret .

Asta flyttet fra Ølstykke , til Jylland med sine 2  børn og hendes nye mand.

 De købte en gård , og der gik de og hyggede sig , i 11 år.

Min moster fik kraft og var ikke til at hjælpe ,

 jeg tog over hos min moster og mine kusiner For at være til hjælp i den sidste stund .

Det var en svær tid for alle min moster krævet utrolig meget af sine børn som ikke kunne klare at se deres mor syg ,

 men vi fik megen hjælp fra hjemmeplejen, og læge .

  Min moster kom på aflastning var på aflastning i 2 dage for at komme  til hospits ,

men nåde ikke at komme der hen , moster lukkede sine øjne lørdag eftermiddag .

 moster skulle havet på hospis om mandagen

 Vi fik sagt farvel på en meget Smuk måde og til en smuk Asta Jensen.

 Min morfar Ejner Jensen

Født d 29-12 1900- + 1979.

Min mormor Helga Dusine Jensen

Født d 5-7-1905 +1973

Min moster Rigmor Jensen

+1990

Min onkel Christian Jensen

+ 1996

Mim moster  Lis Jensen

+ 1998

Min moster Asta Jensen

+ 12-07 2008

 Var den sidste af familien Jensen

Som var den næst yngste af en søskende flok på 7 børn

Så nu er vi kun

Børn børnebørn kusiner fætter tilbage.

Så Ære være jeres minde  der oppe håber i har fundet hinannen der oppe .

  Vi her nede vil mindes jer  med vores hjerter ,og med et stor smil på læberne

   De Kærligste Hilsner fra os hernede.